Hjælp os med at gøre din oplevelse bedre!

Ved hjælp af cookies kan vi analysere besøg på vores site, så vi kontinuerligt kan sørge for at vores markedsføring bliver relevant for dig. Hvis du accepterer og giver dit samtykke, giver du os tilladelse til at sætte cookies (enten i form af egne cookies og/eller fra tredjeparter) samt tilladelse til at vi må behandle de oplysninger, der indsamles. 

Læs mere om cookies

0
Kurv: 0,00 DKK
Indtast din søgning
 
Trustpilot

Blyfri riffelammunition til jagt

For at passe bedre på naturen og skåne den for tungmetaller, er vi i JAFI glade for at kunne tilbyde dig blyfri riffelammunition til jagt. Med tiden bliver blyholdigt ammunition udfaset, og udviklingen af alternativer er i fuld gang. Her på siden finder du JAFI’s udvalg af blyfri riffelammunition til jagt i flere forskellige kalibre fra førende brands, såsom blandt andre Hornady, Barnes og Sako. Ønsker du råd og vejledning angående riffelpatroner uden bly så kontakt os gerne.
  1  

Fordele og ulemper ved blyfri riffelammunition

Fra d. 1 april 2024 skal vi jægere bruge blyfri riffelammunition på jagt. Heldigvis er der mange gode og gennemprøvede blyfrie projektiler at vælge i mellem, og det bør være en let sag at finde et, som leverer god præcision i din riffel.

Den store fordel ved blyfri riffelammunition er, at der ikke afsættes blyfragmenter i kødet, og at bly ikke havner i naturen. En anden stor fordel er, at konstruktionen af blyfri riffelammunition sikrer, at du næsten altid vil opnå gennemskud på vildtet. Herved afgives mere schweiss, og du vil have nemmere ved at fastslå, om du har ramt dyret, hvor du ønskede, eller om der skal tilkaldes en schweisshund til eftersøgningen.

Der findes flere forskellige konstruktioner, men ofte vil det blyfri projektil have en fordybning i spidsen, der sikrer, at ekspansionen starter tidligt. Dybden af fordybningen styrer hvor langt tilbage ekspansionen forsætter og er med til at sikre en høj restvægt på projektilet. Mange typer blyfri riffelammunition er konstrueret med 3-4 langsgående riller i forbindelse med fordybningen i spidsen. Dette gøres for at projektilet nemmere ekspanderer, også ved lavere hastigheder og længere skudhold.

Skal man tale om ulemper ved blyfri riffelammunition, så vil brugen af det alt andet lige kræve hyppigere rengøring af piben på din riffel sammenlignet end blyholdige projektiler. Moderne konstruktioner, hvor der er tværgående riller på projektilet, har dog hjulpet meget på dette problem.
 

Gode råd om valg af blyfrie projektiler

Da blyfri kobberprojektiler har en lavere massefylde end blyholdige projektiler, vil blyfrie projektiler være længere end blyholdige projektiler af samme vægt. I piber med lange stigninger vil lange blyfrie projektiler ikke blive roteret hurtigt nok til at flyve stabilt og kan derfor have problemer med at levere den præcision, som mange jægere forventer.

Et godt råd er derfor at gå lidt ned i projektilvægt, når du vælger din nye blyfrie riffelammunition. Især hvis du har en ældre riffel. Herved bliver projektilet kortere, men opnår som regel også en højere fart, så anslagsenergien bevares.

Blyfri riffelammunition er efterhånden ”gammel” teknologi, og derfor behøver man ikke være nervøs for, om de virker, for dét gør de. Man kan dog godt komme ud for at skulle prøve nogle forskellige slags, før man finder dét, som man synes, gør det bedst i ens egen riffel.